FOREDRAG
JEG HAR MANGE ÅRS ERFARING SOM FOREDRAGSHOLDER OG TALEHOLDER
På opfordrig kan jeg hyres ind til at holde forskellige foredrag om tendenser i samtidskunsten, specifikke kunstnere og om det at leve i den antropocæne tidsalder, om økologisk havedyrkning, rewilding og om at lære at sameksistere med alle de andre ikke mennekselige væsener, der findes i vores natur.
AKtuelt har jeg dette foredrag klar, hvis du er interesseret:
FRA ANTROPOCENTRISME TIL ANTROPOMORFISME DET INTIME LIV MED JORD DYR OG PLANTER
Mit oplæg handler om, hvordan mit forhold til den natur jeg er omgivet af og hvordan den have, som jeg har skabt over 27 år, har lært mig at se på mig selv og verden i et helt nyt lys. Som årene er gået, er mit forhold til tid blevet et andet og min bevidsthed om den antropocæne tidsalder, som vi lever i, har tvunget mig til at aflære en hel masse overbevisninger for at skabe rum for en nytænkning, et nyt sprog og en anderledes væren i verden er ved at tone frem. I mellemtiden forholder jeg mig stadig mere aktivistisk til min omverden i et presserende, nysgerrigt og dog så vakelvorent forsøg på at udforsker, hvordan det lader sig gøre at sameksistere på en mere holistisk, inkluderende og bæredygtig facon.
Jeg ønsker med mine tanker og erfaringer at inspirere lytterne til at stille nye spørgsmål til, hvordan de kan indrette deres egen tilværelse mere holistisk og bæredygtigt. Jeg vil gerne hjælpe jer med at få øje på interessante vinkler og koncepter for, hvordan jeres individuelle livsførelse kan bidrage til at skabe højere bevidsthed hos jer selv og andre. Jeg ønsker at skærpe jeres interesse for, hvordan det at arbejde med jord, planter og dyr, dels er rigt og lønsomt i sig selv og dels også fungerer som filosofisk og sansendeudvidende praksis. Selv bruger jeg mine timer i haven og mine lange ture gennem landskabet som redskab for en bevidst forholden mig til naturen og landskabet og som en vej henimod en mindre antropocentrisk og mere antropomorf bevidsthed som tager ligeværdigt hensyn til mig selv og mine medskabninger.
Interesseret?
Ring eller skriv og hør nærmere.
24859719
tra_art@trinerytterandersen.dk